Overvejer du Yahoo! Web Analytics?

Hvorfor Yahoo! Web Analytics er værd at overveje

I dag er Yahoo! Web Analytics-systemet ikke specielt udbredt i Danmark, hvilket til tider kan undre lidt, i forhold til hvor avanceret systemet er, samtidig med at det er gratis. Vi vil derfor gerne give dig et indblik i nogle af de lækre detaljer, som du kan udnytte til at skabe værdi i din virksomhed. Klik på billederne for at se dem i større format.

Kort om systemet

Systemet er tidligere kendt som Indextools og blev overtaget af Yahoo! for lidt over et år siden. Efter overtagelsen er det blevet gratis at bruge systemet, og det har ikke været på bekostning af funktionaliteterne i systemet – tværtimod. Yahoo! fortsætter udviklingen af systemet for at lave det bedste enterprise webanalytics-system.

Oversigt over byerSkræddersy din rapport

Som udgangspunkt har du en lang række standardrapporter tilgængelig. Fx kan du se hvor mange besøg, du får fra de forskellige byer:

Ved at klikke på knappen ”Costumize Report” får du nu mulighed for at gå meget mere detaljer ved at justere lidt på tabellen. Du kan fx tilføje variablen ”Konverteringsrate”, så du kan se hvilke byer, som i højest grad køber i forhold til antal besøg. Du kan hurtigt se, at der stor forskel på, hvordan de forskellige by konverterer. Fx konverterer brugerne fra Stockholm kun med 0,35%, mens brugere fra Roskilde konverterer i 6,36% af besøgene. Der er dermed meget stort potentiale ved at undersøge adfærden for brugerne fra Stockholm og optimere sitet til at konvertere disse brugere bedre.

Konvertering ift. by

For at gøre tabellen mere overskuelig kan du inddele byerne efter land. Det giver mulighed for at benytte Drill-down for hvert land, så du nemt og hurtigt kan se hvilken by i det pågældende land, som har højst konverteringsrate.

Byer inddelt efter land

Hvis det ikke er helt overskueligt, så kan du sortere på konverteringsprocenten. Typisk betyder det, at en række byer med meget få besøg kommer højt op (er der kun 2 besøg kræver det kun 1 salg for at have en konverteringsprocent på 50%). Derfor kan man lægge et filter ind over, som forlanger et minimum antal besøg. Så har du en tabel, som meget tydeligt viser, hvilke byer med minimum 1000 besøg har den største konvertering i Danmark:

Byer sorteret

Eller hvad med at se hvor mange besøg der skal til, før dine brugere køber? Hvis alle brugere køber ved første besøg, så gælder det om at få salget i hus med det samme.

Hvad besøg køber brugerne ved?

Eller endnu mere interessant: Er der nogle varer, som i højere grad købes i første besøg, mens andre kræver lidt flere besøg? Ud fra disse oplysninger kan du lave en dynamisk produktfremvisning, i forhold hvor mange gange brugeren har været på sitet.

Køb af produkt ift. nr besøg

Sælger du fx køkkenudstyr, kan det ske, at brugerne typisk køber knive og gafler i første besøg, mens kagegaflerne først købes ved 3 besøg. Så ved du, at det er mere relevant at eksponere dine knive og gafler ved brugerens første besøg. Når brugeren så kommer igen for 3. gang, skal kagegaflerne i stedet eksponeres på forsiden. Med denne analyse og indsats bliver produkterne meget mere relevante for brugerne, og der er en god chance for, at du øger din konverteringsrate og omsætning.

Alle disse skræddersyede rapporter er lavet med ”Costum Report”-funktionen, som foregår ved drag-n-drop-princippet. Det er dermed utrolig let at justere på rapporten, så du kan få en rapport med indhold, som er relevant for netop din forretning. Billedet viser, hvordan rapporten med konvertering inddelt i lande og byer er sat op i funktionen.

Skræddersy din rapport

Lær mere om Yahoo! Web Analytics

Ønsker du at lære mere? Vi giver gerne en detaljeret introduktion eller kursus – kontakt Deducta Analytics. Derudover er følgende gode ressourcer tilgængelige:

Læs Yahoo! Web Analytics bogen, skrevet af Dennis Mortensen – Director of Data Insights at Yahoo! Dette indlæg er inspireret af bogen.

Se 5 minutters introduktionsvideo

Deducta Analytics er en del af det officielle Yahoo! Web Analytics Consultant Network, og vi kan derfor hjælpe dig med gratis adgang til systemet. Hvis du ønsker at høre nærmere – så kontakt Deducta Analytics.

Relaterede Indlæg

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge følgende tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>