Deducta til Digital markedsførings dag
Bliv inspireret og beriget med viden til stor Digital markedsføringsdag i Jylland – 6 timers spændende foredrag.
Den 18. november afholder Væksthuset Midtjylland et hel dags arrangement om Digital markedsføring, hvor du har mulighed for at lære om SEO, Sociale medier, test og webanalyse. Arrangementet foregår i Holstebro, og det koster kun 1.500 kr. at deltage.
Optimering med webanalyse
Deducta er med på programmet, med en times session omkring Google Analytics og webanalyse. Analytics Consultant Jacob Kildebogaard lærer dig, hvordan du får værdi ud af din webanalyse.
Der er rigtig mange som implementerer et webanalyseværktøj som Google Analytics, fordi det har de hørt ”man bør”. Men meget få ved hvad de i virkeligheden skal bruge det til, hvilke rapporter de skal kigge i, og hvordan de tager handling ud fra data. Det får du svaret på den 18. november i Holstebro.
Du kan se det fulde program på Væksthus Midtjyllands hjemmeside.
Vil du vide mere om webanalyse i øvrigt, så kontakt Jacob direkte ved at skrive til JAK [ @ ] deducta.dk (uden [], der blot sikrer mod spam).
Skriv en kommentar