Ny kraft til danske hjemmesider

Af Erik Svarre – Børsen d. 3. januar 2006

Web og analysevirksomhed sætter målepunkter op på hjemmesider, prioriterer værdien og optimerer udbyttet.

Hjemmesiden skal have ny kraft! Det er målsætningen for konsulentvirksomheden, Deducta, med Steen Enegaard og Kim Alsbæk som direktører for en stab af digitale forretnings-specialister. Deducta har været på banen i nogle år, men går nu mere effektivt ind i at synliggøre sig selv og sit budskab. Det sker på baggrund af internettets nye vækst med det, der af nogenkaldes »Web 2.0« – internettets anden bølge.

Hvis det går efter Steen Enegaards hoved, så vil Deducta kunne gøre danske virksomheders bekendtskab med nettet langt mere udbytterigt, end det har været tidligere. Lige siden nettet kom frem, har det været logik for dværge, at der skulle være en mening med galskaben– at nettet skulle medvirke til at skabe øget loyalitet, styrke forretningen med den nye virtuelle salgskanal eller gøre brandet mere attraktivt blandt onlinebrugerne – for blot at nævne nogle enkelte af de formål, der kan være med at bruge internettet forretningsmæssigt. Mens det var mere svævende i internettets start, hvordan man skulle beregne opfyldelsen af de opstillede mål med tilstedeværelsen på nettet – return on investment, som det kaldes i den verden – så er det en disciplin i internetverdenen, som er blevet langt mere praktisk gennemførlig.

Return on investment af en hjemmeside er i dag blevet en meget konkret størrelse, hvor en lang række rimeligt nøjagtige måleinstrumenter benyttes. Det er samtidig en disciplin i internetverdenen, hvor man kan differentiere sine målinger efter, om man skal måle hjemmesidens effekt på forretningen, på loyaliteten eller brandet – og meget mere. Flere større og mindre konsulentvirksomheder i Danmark arbejder med effektmåling af hjemmesider. Deducta er dermed blot en blandt flere aktører i den branche, men Deductas budskab har imidlertid en særlig appel, der fortjener, at der skrues lidt op for lydstyrken. Både Steen Enegaard og Kim Alsbæk har været med på internetbølgen lige fra starten og har stor erfaring med at udvikle forretningseffektive digitale løsninger for store virksomheder i Danmark.

»Vi arbejder overordnet for at styrke den digitale kommunikation mellem virksomheder og brugere,«siger Steen Enegaard. Dermed kan vi sikre det maksimale afkast af den digitale investering, samtidig med at vi kan skabe en optimal brugeroplevelse. Deducta har kompetencer både indenfor salg og branding via nettet samt at styrke interessentrelationerne. I alle tilfælde gælder det om at skabe den maksimale effekt og udbytte for kunden. Deducta går systematisk til værks med de nyeste måleværktøjer, der kan følge brugernes adfærd og indkøbsmønstre på nettet. Dertil kommer brugerpaneler, fokusgrupper,brugertest, datamining og spørgeskemaundersøgelser m.m

Målepunkter

Steen Enegaard forklarer, at effektmåling bl.a. kan ske ved at sætte målepunkter op for forskellige dele af en hjemmeside – f.eks. loyalitet, brugervenlighed, og hvor mange»leads« den genererer til salgsafdelingen for efterfølgende opfølgning. »Derefter kan virksomheden og Deducta opsætte de forskellige målepunkter og prioritere, hvor der kan laves forbedringer på hjemmesiden og dermed skabe øget værdi for kunden,« fortæller Steen Enegaard, som understreger, at der på den måde kan arbejdes med både hurtige og mere langsigtede gevinster ved brug af hjemmesiden.

Det hele drejer sig om at konvertere en masse data til en intuitiv brugergrænseflade – der har et godt design, og som understøtter de handlinger, man ønsker skal foretages på hjemmesiden.

Relaterede Indlæg

  • Ingen relaterede indlæg

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge følgende tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>