En spade er sgu da en spade !
Jeg har trådt mine barnesko og slidt adskillige såler på en hel del såkaldte
”ol’school” reklamebureauer, der med rædsel så, hvordan budgetkronerne
langsomt sivede hen til online drengene. Jeg konverterede selv for nogle
år siden med pavens velsignelse til online – og blev bombaderet med nye
termer som persuasive design, usability, search marketing, emerging channels,
wom, viral osv indtil min egen kulstofbaserede hardisk var ved at stå af på grund af pladsmangel ; Et stort sort hul af nye medier og termer. Når man så efterfølgende med store blanke øjne så, hvordan alle disse fine nye ord blev konverteret og eksekveret til et digitalt liv i en browser, var det lige så kedeligt og uinspirerende som at se en bulgarsk film i sort/hvid fra sovjettiden. Og hele online eliten stod og klappede hinanden på skuldrene til ReBåt eller hvad det nu hed. Bevares de kunne måske konvertere lidt og der var pænt med google trafik, men målgrupper og interessenter havde heller ikke andet at se på – ligesom et sovjetisk supermarked med begrænset vareudbud i dårlig kvalitet…
Let There Be Light…
Oplevelsen på nettet er heldigvis ved at ændre sig langsomt. Der er kunder, kreative og strateger der har set lyset. Men man kan stadig undre sig over at større hæderkronede nationale og internationale virksomheder har websites, der ligner noget der er bikset sammen i frokostpausen – både design og kommunikationsmæssigt.
Udfordringen står mellem at kunne klone online design, strategisk forretningsoptimering og så at kunne tilføre de elementer og mindset fra offline verdenens bedste descipliner. For i bund og grund er det de samme termer og modeller der blev anvendt i ”ol’school” reklamebureau dagene – de er bare blevet digitaliseret. Lykkes kloningen får man en bedre digital kommunikationsplatform der engagerer, underholder, ændrer holdninger og flytter bundlinier.
Skriv en kommentar