12. sep 2007 15.45 Nyheder:

Ekspert: Berlingske.dk langt fra fremtiden

Børsen 12-09-2007 Casper Fruergaard Schrøder

Berlingske Tidendes hjemmeside har fået et lille løft, men tager ikke for alvor springet ind i fremtiden, mener ekspert i netmedier, Steen Enegaard.

I dag lancerede Berlingske Tidende en nydesignet hjemmeside. Steen Enegaard, der som direktør for firmaet Deducta har arbejdet med udvikling af netmedier gennem flere år, tager pænt imod den nye side, men er dog behersket i sin begejstring.

“Der ikke sket så meget i forhold til de muligheder, der findes. Men det er da godt at se, at en gammel, konservativ organisation gør forsøget med blogs og billeder, selv om det er lidt halvhjertet,” siger Steen Enegaard, der savner muligheder for, at hjemmesidens besøgende kan blande sig mere i indholdet, for eksempel ved muligheden for selv at oprette blogs og kommentere artikler.

“De åbner for dialog, men det er på deres egne præmisser i stedet for på brugernes,” siger Steen Enegaard.

Han roser dog siden for at integrere videoklip i siden og gøre sig umage for at linke frem og tilbage mellem relevante artikler.

Seneste kommentarer

  • 3. dec 2007 15.54 Steen Enegaard:

    Blot en kort kommentar fra forfatterens egen side… overskriften var nok lige en kende for agressiv, men sådan går det når man ikke vægter sine ord til de kære journalister og det går lidt for stærkt. Sorry Berlingske :)

  • 10. jul 2008 14.43 Markus Jalmerot:

    Synes, det er en skam, at danske aviser ikke bruger twingly. Det kan virkelig hjælpe med at øge trafikken, backlinks og buzz, og gøre det mere interessant, så at sige.

    Håber, at min favorit avis (Børsen) implementerer Twingly så jeg kan begynde at give dem trafikken :)

Kategorier

Skriv kommentar