27. jan 2009 12.06 Nyheder, Seneste indlæg:

LEO Pharma er ny kunde

LEO Pharma har netop valgt Deducta til at udarbejde en world wide online strategi. Deducta ser meget frem til samarbejdet og den spændende proces.

Steen Enegaard, CEO, udtaler:
Medicinal industrien er måske den branche, som har det sværest, når det gælder om at markedsføre sig. Ikke nok med at de er ramt af hårde restriktioner, så er der også forskellige regler fra land til land. Vi får virkelig brug for al vores viden omkring online strategi og ikke bare levere et dokument som bliver lagt i skuffen, men en konkret handlingsplan som LEO Pharma lokalt og globalt kan stå inde for og følge .

LEO Pharma worldwide består i dag af corporate, produkt og community sites og selvom produktplanlægningen foregår med ca. 10-15 års interval, skal der stadig være fleksibilitet og time-to-market forhold der gør sig gældende. Som en førende medicinal virksomhed inden for dermatologi og critical care er det et absolut must, at LEO Pharma fremstår som en nytænkende og tryg virksomhed for målgrupperne.

Lars Bøgner, onlinechef udtaler:
Vores potentiale er enormt, vi har lyst og vilje til at fuldføre planen, nu skal vi hjælpes til at konkretisere den og styres gennem processen. Vi valgte Deducta fordi de har kompetencen, forstod hurtigt vores ellers meget komplekse forretning og på grund af deres fokus på hele tiden at tænke strategisk, men eksekvere operationelt.

Vi ser frem til opgaven og byder LEO Pharma velkommen.

Kategorier