17. feb 2009 12.35 Salgsoptimering:

Nyt Canonical-URL tag

Google, Yahoo og Microsoft har nyligt annonceret et nyt meta-tag, som kan bruges til at fortælle søgemaskinerne, hvilken side der er den ”rigtige”, i tilfælde hvor flere URL’er har det samme indhold. Eksempel:

ditsite.dk/nyheder/finanskrisen.php og ditsite.dk/nyheder/finanskrisen.php?printversion=ja
…har samme indhold og tekst men forskelligt layout. Dette giver typisk et ”duplicate content” problem, hvor søgemaskinerne hidtil har måttet vurdere, hvilken af de to sider de ønsker at gemme deres indeks.

Nu kan du ved at indsætte følgende tag i head-sektionen på ditsite.dk/nyheder/finanskrisen.php?printversion=ja fortælle, at du ønsker den almindelige version indekseret:
<link rel=”canonical” href=”ditsite.dk/nyheder/finanskrisen.php />

Det er vigtigt at pointere, at søgemaskiner KAN vælge at benytte oplysninger, hvor de vurderer, hvad der giver deres brugere den bedste oplevelse. Men der er ingen garanti, for at de gør det i alle tilfælde. Ikke desto mindre er der tale om en kærkommen mulighed, da mange CMS-løsninger gør det svært at undgå duplicate content. Og med canonical tag’et har vi nu fået en mulighed for at reducere omfanget af dette problem.

Men som altid med søgemaskineoptimering er man alt andet lige bedre stillet, ved ikke at lade søgemaskinerne foretage vurderinger fra gang til gang. Derfor er det stadig vores klare anbefaling, at man, hvor det er muligt, skal undgå at have flere URL’er med samme tekstindhold, så behovet for ovennævnte tag reduceres.

En klar fordel ved canonical-tag’et er at linkpopularitet og PageRank flyder over til den rette side – noget man ikke er sikret, hvis man benytter et robots NOINDEX tag.

Først set hos Joost de Valk: Canonical URL Links

GD Star Rating
loading...

Seneste kommentarer

Vær den første til at give en kommentar :-)

Skriv kommentar