7. dec 2011 10.10 e-handel, Seneste indlæg:

Overvejelser ved valg af e-handelsløsning

Overvejer din virksomhed en ny e-handelsløsning? Der er rigtig mange parametre, der spiller ind når du skal vælge den helt rigtige e-handelsløsning. Læs Deductas bud på de 7 vigtigste overvejelser din virksomhed skal gøre inden det kritiske valg.

Står du overfor at skulle vælge e-handelsløsning, har du god grund til at læse med her. Bliv langt skarpere på hvordan i får valgt og sat den helt rigtige løsning sammen, herunder hvad i særligt skal overveje og være opmærksomme på.

Udgangspunktet – Din virksomhed og din strategi

Det første du og din virksomhed skal se på er jeres udgangspunkt. Jeres udgangspunkt betyder rigtig meget for, hvilken platform I skal vælge. Hvordan fungerer forretningen i dag – ikke bare kommercielt i et markedsføringsperspektiv, men også i forhold til logistik, dokumentation, medarbejdere etc.

Ofte findes der allerede et overblik i virksomheden, men for at få afstemt krav, er det vigtigt med en erkendelse og en inkorporering af denne, når det gælder valget
e-handelsløsning.

Sørg især for at have svar på følgende spørgsmål:

  • Er virksomheden en nystartet, eksisterende eller etableret forretning?
  • Hvor bred og dybt er produktsortimentet?
  • Hvad er den nuværende omsætning og indtjeningsgrundlaget?
  • Hvordan ser markedet ud?
  • Skal e-handelsplatformen fungere til B2C, B2B eller multi channel?
  • Hvilke systemer benyttes i dag for at få virksomheden til at fungere?
  • Hvilke IT og markedsføringsmæssige resurser og kompetencer, er der til rådighed i virksomheden?

Udfordringen – Nye e-handelstrends stiller krav

Der er trends omkring e-handel, som ligeledes spiller en rolle i valget af den helt rigtige e-handelsløsning. Din virksomhed skal fastlægge vigtigheden af disse trends i forhold til jeres forretning. Herefter skal de inkluderes i beregninger og overvejelser.

De vigtigste trends inden for e-handel inkluderer bl.a. følgende punkter:

  • Flere bruger og køber fra mobile enheder herunder smartphones og tablets.
  • E-handel og nettet generelt bliver til stadighed mere socialt.
  • Indhold og værdi for kunder og brugere bliver stadig vigtigere.
  • E-handel bliver stadig mere søgedrevet både eksternt og internt
  • Loyalitet blandt dine tidligere kunder får stadig større indflydelse online

7 punkter til valg af e-handelsløsning

Der er naturligvis løsninger til store og små e-handelsløsninger. Du skal kigge dig grundigt om, inden du vælger netop den løsning, der passer bedst til din virksomhed. Herunder har vi valgt 7 punkter du især skal overveje når du vælger e-handelsløsning.

1. Pris – hvad koster ehandelsplatformen?

Prisen er altafgørende for hvad du får samt hvilken platform du skal vælge. Der er stor forskel på etableringsomkostninger og vedligeholdelsesomkostninger ved de forskellige e-handelsløsninger. Prisen dækker derfor ikke bare over køb af licenser og eksterne konsulenttimer. Den dækker også over intern tid samt de fremtidige udgifter forbundet med vedligeholdelse og uddannelse. Se på prisen over en årrække ud fra så mange parametre som muligt.

2. Integration – kan platformen spille sammen med nuværende og kommende systemer?

Integrationen med jeres og jeres partneres nuværende og fremtidige systemer er essentiel. Dårlig arkitektur kan begrænse din forretning, og blive rigtig dyrt på lang sigt. Løsningens evne til at integrere nu, skal derfor spille en vigtig rolle i jeres overvejelser.

3. Design – hvilke muligheder er der for tilpasninger?

Hvor meget kontrol har den konkrete e-handelsløsning over designet, er et vigtigt parameter. Det er her essentielt at overveje løsningens designmæssige fleksibilitet. Hvad er dit behov og hvordan sikrer e-handelsløsningen dette behov nu og i fremtiden? Her skal du eksempelvis overveje muligheder omkring integration af A/B splittest, kampagneændringer, optimering af checkoutflows samt generelle designændringer.

4. Skalerbarhed – hvis din virksomhed udvikler sig, kan platformen så følge med?

En e-handelsløsning eller en udskiftning af det gamle, skulle gerne være startskuddet til vækst for din virksomhed. Det kan være svært at spå om, hvor virksomheden befinder sig om bare 5 år. En ting er sikker og det er, at din e-handelsløsning ikke må være en hæmsko for din virksomheds vækst.

E-handelsløsningens skalerbarhed skal derfor ligeledes spille en signifikant rolle i valget. E-handelsløsningens evne til fremadrettet at favne nye markeder, nye strategier, nye kanaler og nye systemer kan være alfa omega for virksomhedens fortsatte vækst.

5. Markedsføring – hvordan er det tekniske og sociale muligheder for at markedsføre virksomheden?

E-handelsløsningens evne til at udnytte nettets muligheder for markedsføring er og bliver et af de vigtigste punkter. Her er det kritisk at de tekniske i forhold til SEO er helt på plads – Hvordan kommer e-handelsløsningen eksempelvis i mål med udfordringer omkring duplicate content?

Se ligeledes på løsningens evne til at integrerer sociale medier og blogs, evnen til at segmentere kunder, bruge loyalitetsprogrammer, nyhedsmails, sidens hurtighed/performance og andre markedsføringskritiske punkter.

6. Partnerafhængighed – kan en anden samarbejdspartner overtage driften og udviklingen, såfremt det bliver nødvendigt?

I dine udregninger er det vigtigt at inkludere din partnerafhængighed. Hvor let er det for andre og nye leverandører og programmører, at overtage e-handelsløsningen fra jeres tidligere.

Du skal altså ind og se på de såkaldte ’Switching costs’. Hvad er omkostningerne for virksomheden, hvis den af den ene eller anden grund ikke kan, eller vil fortsætte samarbejdet med den nuværende partner.

7. Interne ressourcer – hvor mange ressourcer kræver platformen, og har I dem til rådighed?

Det interne ressourceforbrug er en rigtig vigtig del af ligningen, når du skal vælge e-handelsløsning. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige løsninger kræver af jeres interne resurser.

De interne ressourcer handler ikke bare om rent tidsforbrug i form af mandetimer. Det handler om alt lige fra opportunity costs og flaskehalse til lønomkostninger og ansættelser. Både til selve etableringen af e-handelsløsningen og til den fremtidige drift og udvikling skal overvejelserne inkluderes.

Vælg den rigtige e-handelsløsning

At vælge e-handelsløsning er en balancegang imellem krav, ressourcer og pris. Det er enormt vigtigt at du og din virksomhed gør nogle grundige overvejelser. Her er de 7 punkter vi har valgt blot et udsnit. Men er disse 7 punkter en del af jeres overvejelser er I allerede kommet langt.

At vælge den helt rigtige løsning er ikke noget der gøres ud af den blå luft, det kræver omtanke og rationale. Gør derfor processen grundig og omhyggelig – det betaler sig!

Få professionel hjælp

Hvis du er i tvivl om hvilken løsning, der passer bedst til din virksomhed, så kan det være en god ide at få hjælp af professionelle konsulenter. At få et eksternt syn på virksomheden, med indgående viden omkring de forskellige e-handelsløsningers styrker og svagheder, kan være præcis det, der får virksomheden til at tage det kritiske korrekte valg.

Deducta er et full service digitalt bureau, der igennem snart 10 år har arbejdet med et bredt udvalg af forskellige e-handelsløsninger. Derfor kan vi også hjælpe din virksomhed med at vælge den helt rigtige løsning. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at få succes på nettet. Vi arbejder eksempelvis med den professionelle, skal’erbare og fleksible løsning Magento.

Seneste kommentarer

  • 21. dec 2011 21.28 Nicolai Christensen:

    god og solid liste:)

    I kunne også overveje at tilføje modul tilgængelighed og community til listen – som er et punkt vi vægter højt, når der kigges på match mellem virksomhed og e-handelsplatform.

    Har virksomheden ikke uanede ressourcer er der rigtig meget at hente i integrationer og add ons på de førende platforme hvor communitiet udvikler løsninger og stiller til rådighed for de andre.
    Personligt vil jeg mene at ebay.coms magento platform her står utroligt stærkt og mange virksomheder kan spare mange udviklingskroner ved at have adgang til en så omfattende modul database.

    Derfor mener jeg at dette punkt bør være en del af de væsentlige punkter der bør kigges på når der screenes e-handelsplatform.

    • 22. dec 2011 10.34 Nikolaj Mogensen:

      Hej Nicolai – tak for din kommentar.
      Det er en rigtig god pointe. Det giver ikke mening, hvis hver eneste hjemmeside skal bruge udviklingskroner på forskellige moduler. Men der er også ulemper ved Magentos modulopbygning – også på trods af deres ganske udemærket community. Der er omkostninger forbundet med at skulle implementere og tilrette de forskellige moduler til webshoppen. Men faktisk giver det god mening at inkludere et punkt om, hvor stærkt communitiet bag løsningen er.
      dbh Nikolaj

Kategorier

Skriv kommentar