Online Marketing Strategi
En gennemført online marketing strategi er et af dine vigtigste værktøjer til at skabe en succesfuld online forretning. Ved at arbejde strategisk med dine online marketing aktiviteter vil du opleve, at du når dine forretningsmål hurtigere og mere effektivt.
Deducta arbejder målrettet med at optimere dine trafikkanaler ved at fastlægge den mest optimale online marketing strategi herunder sikre medieplanlægning og eksekvering af betalte og organiske trafikkanaler.
Med de rette værktøjer og den rigtige sparring, vil en god online marketing strategi give dig:
- Fuld kontrol med din virksomheds marketingudgifter, så trafikkanaler, der ikke er rentable, hurtigt kan udpeges og optimeres eller lukkes ned for.
- Opbygning af det optimale kanalmix, så dine udgifter til online marketing fordeles bedst muligt.
- Et sted at placere alle dine data, som du samler ind gennem dine analyseværktøjer. Slut med information overload – du får et let forståeligt overblik over, hvordan dine online marketing aktiviteter virker.
Din online marketing strategi er dit udgangspunkt
Den vel nok største ulempe ved at starte en online forretning, er også den største fordel: det er nemt at komme i gang, ofte med et relativt beskedent opstartsgebyr. Ulempen ligger i, at fordi det er nemt for dig at komme i gang med at udbyde dine varer eller services, så er det også nemt for din nabo, at gøre det samme.
For at kunne konkurrere på nettet er det derfor vigtigere end nogensinde, at arbejde strategisk og målrettet med din online forretning, og gennem viden, analyse og intelligent brug af online marketing kanaler at overhale dine konkurrenter.
Der er ingen tvivl om, at den gode idé er den altoverskyggende vigtigste parameter, men lige efter den ligger alt det benarbejde, der skal skabe en succesfuld forretning, og har du ikke en online marketing strategi klar, så gælder det om, at få lavet en snarest muligt.
Hvad indeholder en god online marketing strategi?
En god online marketing strategi indeholder din strategi for, hvordan du vil udnytte de online marketing kanaler, der er til rådighed på nettet i dag. Det indebærer blandt andet strategier for, hvordan du vil forholde dig til kanaler som SEO, betalt søgetrafik (som fx Adwords), affiliatenetværk, email marketing, Facebook, Twitter mv.
Ved at arbejde seriøst med din online marketing strategi får du overblik over, hvordan du bedst muligt kan mikse alle de tilgængelige online marketing kanaler, og finde den optimale sammensætning. Herunder gælder det også om at sikre optimal synergi mellem dine online og offline aktiviteter. Fordelen ved online er at du kan måle effekten 1-1 og derved for eksempel arbejde med, hvad du vil betale for at få en kunde eller et lead fra specifikke kanaler (Cost Per Order – CPO eller Cost Per Lead – CPL).
Deducta kan både hjælpe dig med at udvikle en online marketing strategi, og i samarbejde med dig løbende eksekvere og optimere den, så du altid får mest muligt ud af online mediet.